Vejen tilbage fra stress
Stress - selv lidt er alt for meget!
Har du prøvet at have stress? Så ved du, hvor invaliderende det er, mens det står på.
For nogle år siden, da jeg stadig arbejdede som pædagog, mærkede jeg på egen krop, hvad stress gør.
Der var mega travlt op til min sommerferie. Jeg arbejdede med unge mennesker, som havde forskellige udfordringer, og der skulle være styr på alt, inden jeg gik på ferie.
Om aftenen, inden jeg gik på ferie, var der en voldsom konflikt på mit job. Det påvirkede mig en del og betød, at den første uge af min ferie gik med at bearbejde konflikten, og få den parkeret i mig selv.
Så udover, at jeg ikke havde gearet ned inden ferien, gik jeg så også på ferie med en voldsom og ubehagelig konflikt i mit system.
Back on track
Glad tilbage på jobbet 3 uger senere, var tempoet ligeså højt som inden ferien. Masser af ting, jeg skulle forholde mig til, skrive og dokumentere. Henover de næste 4 måneder løb jeg stærkere og stærkere og det begyndte at gå ned ad bakke. Jeg fik søvnbesvær, fordøjelsen gik i stå, jeg blev nervøs og urolig, fik hjertebanken og blev så svimmel, at jeg kastede op. Og jeg fik mange fysiske smerter.På dét tidspunkt kastede jeg håndklædet i ringen og meldte mig syg, efter samråd med lægen. Jeg husker, at jeg kunne sidde lige så stille ved mit køkkenbord og dirre og sitre. Det tog mange måneder, inden jeg igen var ovenpå.
Kinesiologi fik mig tilbage til et smertefrit liv.
Hvordan kunne det gå så galt? Fordi jeg lyttede ikke til mine grænser.
Hvis man brækker benet, er det ok at sygemelde sig. Men stress-symptomer er så diffuse og almindelige, at det ofte er kotume at overhøre dem. De ligger ligesom i en kategori for sig selv. Søvnproblemer og fordøjelsesbesvær er faktisk meget almindeligt! (og det er også almindeligt at gå på job med den slags skavanker) Den kultur skal vi have ændret på. Hvis du mærker tegn på stress, er det vigtigt at reagere med det samme, så det ikke udvikler sig til svære stress symptomer, som feks. søvnproblemer og depression. - Eller dét der er endnu værre. Nogle mennesker når at komme helt derud, hvor nervesystemet er alvorligt overbelastet - og det er ikke et rart sted at være.
Stress udfordrer dit helbred generelt, og gør det sværere for dit immunforsvar at holde skansen mod forkølelser, influenza og sygdomme.
Når stress kommer indefra
Vi kigger oftest på det ydre liv, når vi leder efter svar på, hvorfor vi føler os stressede og pressede. Men for rigtig mange menneskers vedkommende, skal blikket vendes indad - fordi stress symptomerne også opstår af et indefra kommende pres.
Det er min erfaring, at angst (selv om du måske ikke føler dig angst ), dårligt selvværd og mindreværd er noget, som slider på mange mennesker, og hele tiden bevirker, at de er på overarbejde.
En anden indefra kommende stress faktor, er ophobning af blokeringer, traumer, ubehagelige oplevelser og situationer, som du ikke kan slippe helt.
Det kan feks. være en situation, hvor du har dummet dig, og når du tænker på situationen, skyller skam igennem dig.
Eller et traume - du har måske prøvet på at få det bearbejdet, men det fylder stadigvæk. Det kunne feks. være mobning, et uheld, en svær fødsel, et overgreb, en skilsmisse eller noget helt andet.
Stress kommer snigende!
Stress udfordrer dine grænser. Når du begynder at overskride dine grænser eller lader andre overskride dine grænser, er du kommet ind på den direkte vej til alvorlig stress.
Det kan være at du siger ja til ekstra opgaver på jobbet og tænker “det kan jeg godt klare oven i mine almindelige opgaver”
Når du først er drejet ind på vejen mod stress, mærker du mindre og mindre, at du overskrider dine egne grænser. Du påtager dig måske flere og flere opgaver og siger ja til flere forskellige ting, som du i virkeligheden hverken har tid, lyst eller energi til.
Du vænner dig selv og din krop til, at dine grænser ikke betyder noget. Du vænner dig til at ignorere dem og kører derud af.
Man kan komme så langt ud, at man ikke længere mærker:
- Træthed. Hvornår er jeg træt? Hvornår fortæller min krop mig, at jeg har brug for pause og for at hvile?
- Mad. Hvornår er jeg sulten? Hvilken mad kunne jeg tænke mig? Istedet kører du måske i farten ind på McDonalds og spiser fast food.
- Søvnbehovet. Måske begynder du at gå for sent i seng, og kan alligevel ikke sove. Søvnen påvirkes hurtigt, når nervesystemet går i alarmberedskab, som er dét, stress bevirker. Volder det dig besvær at sove og falde i søvn, har mange mennesker glæde af Pascoflair, som er et helt naturligt produkt, som er effektiv og som du ikke bliver afhængig af. Det kan du finde her.
Fare-signaler.
Der kan komme mange faresignaler på, at du er stresset og at dit nervesystem er ved at blive overbelastet. Her er nogle eksempler:
- Du begynder at køre for stærkt. Og måske kan du også lige svare på en sms mens du kører? Du er jo effektiv.
- Du har svært ved at lægge mobil og pc fra dig. Der er altid lige noget vigtigt, som du skal forholde dig til.
- Du sover dårligt.
- Du arbejder mere og mere.
- Du finder dig selv i sociale sammenhænge, hvor du tænker: “hvad laver jeg her?” Der er simpelthen ikke overskud til det.
- Måske oplever du, at du ofte er ked af det.
- Fordøjelsen kan blive påvirket, så du begynder at få forstoppelse eller diarré.
- Hjertebanken og uro.
- Svimmelhed - måske endda så meget, så du kaste op og ikke kan gå.
- Noget af dét, som du er glad for, nedprioriteres. At lave god mad, at hygge med familien osv. Fastfood kommer oftere på bordet.
What to do?
Vejen tilbage til et liv i balance er både et aktivt valg om at arbejde med nogle ting ( så du ikke ender i samme situation) samt et spørgsmål om tid. Hvis du længe har drevet rovdrift på dine ressourcer, tager det tid at komme ovenpå igen. Det kan ikke forceres, men processen kan støttes.
Træk stikket! Når du skal restituere, har du brug for kun at være i dit eget gode selskab. Sluk mobil, pc, tv - alle elektroniske dimser, som stimulerer og fylder ting og billeder ind i dig.
Gå i stedet ture i naturen. Cykl ture i naturen. Kig ud af vinduet på skyerne, fugle og træer. Dyrk stilhed og ro - det hjælper dit nervesystem. Kan du meditere? Så gør det. Gå tidligt i seng.
Sig nej til invitationer og forespørgsler på, om du vil hjælpe med opgaver. Det er en rigtig god investering at sige nej for en periode.
Alt dette vil - på et tidspunkt - bringe dig tilbage til dig selv. Så du igen kan mærke dig selv, dine behov og dine grænser.
Kan du komme tilbage til hvor du var og få dit gamle liv tilbage? Nej. Det gør du ikke. Du vil fremover hurtigere føle dig stresset og presset. Men der ligger en gave i stress, og det er et tilbud om at kende dig selv bedre og lytte mere til dig selv.
Og det er faktisk en god gave, for den kan hjælpe dig resten af livet. og den kan hjælpe dig til, at du ikke driver rovdrift på dig selv og din egen energi, så du brænder for hurtigt ud, og slider din krop op på nul komma fem. For det kan man med stress og en alt for hurtig livsstil.
Læs evt mit andet blog indlæg om stress.
Kinesiologi - vi arbejder med både ydre og indre stressorer.
Kinesiologi er fabelagtig effektiv til at arbejde med både ydre og indre stressorer.
Ydre stressorer kan feks. være chefen, arbejdstider, arbejdsopgaver, travlhed, ægtefællen, børnene, daglige pligter osv.
De indre stressorer kan feks. være: lavt selvværd, mindreværd, vrede, angst, intolerence, traumer, chok osv.
Du kan have to strategier med kinesiologi:
- Skaden er sket - der skal repareres
- Du rydder løbende op, holder dig i balance.
Derudover bruger jeg også gerne akupunktur til behandling af stress, hvis du er komfortabel med det.
Nyd din kaffe i sofaen, mens du finder de tider du ønsker!
Miriam Lund Hansen
-
KINESIOLOG RAB
-
AKUPUKTØR RAB
-
NADA ØREAKUPUKTØR
-
POSTUROLOG
-
BACH TERAPEUT
-
Jeg er uddannet kinesiolog fra Kinesiologi Akadetmiet og niveau uddannet akupunktør fra Akupunktur Akademiet hos Rikke Godthjælp samt uddannet i klassisk akupunktur på Danmarks Akupunkturuddannelse.
Det er min mission at hjælpe mennesker til bedre livskvalitet.
Enkelt og naturligt.